Åben smedning af stål og metallegeringer det er en metode plastforarbejdning, hvor et opvarmet eller – sjældnere – deformeret halvfabrikat formes ved hjælp af hammerslag eller pressetryk mellem værktøjer, der ikke fuldstændigt omslutter overfladen. Materialet får lov til at flyde sidelæns, og formen opnås gradvist ved den passende rækkefølge af tryk, rotation og bevægelse af emnet.
Denne teknologi er særligt vigtig i produktionen af store aksler, smedede stænger, blokke, plader, skiver, muffer, ringe og halvfabrikata til bearbejdning. Den muliggør produktion af enkeltkomponenter og små partier uden behov for dyre matricer i form af den færdige del. Den påvirker også fiberbanen, kornstørrelsen og -fordelingen, materialets indre tilstand og dets egenskaber efter varmebehandling betydeligt.
Den vigtigste regel: Et fritformet smedet produkt er ikke automatisk bedre end et valset eller støbt produkt i enhver anvendelse. Kvaliteten bestemmes af udgangsmateriale, passende deformation af hele tværsnittet, opvarmnings- og køleproces, varmebehandling og accepttestUdtrykket "frit smedet" alene garanterer ikke den krævede interne renhedsklasse, egenskaber eller fjernelse af alle diskontinuiteter.
Hvad er fri smedning?
Ved åben smedning placeres en barre – f.eks. en barre, en barre eller en stang – mellem ambolte eller andre værktøjer med en relativt simpel form. Efter hver deformation flytter smederen eller den automatiserede manipulator materialet, så efterfølgende tryk opnår den ønskede geometri. I modsætning til sænksmedning bestemmes den endelige kontur af emnet. skyldes ikke fuldstændig fyldning af det lukkede matrixhulrum.
Den dominerende type spænding er trykspænding. Ved den rette temperatur og med den passende deformationshistorik kan de fremme rekonstruktionen af støbestrukturen. Dette betyder dog ikke, at enhver revne, gasboble eller rest af et krympehulrum vil blive permanent svejset: nogle diskontinuiteter er vanskelige at fjerne og kræver ikke-destruktiv inspektion.
Blandt de anvendte apparater er smedehamre, hydraulisk prasi og forskellige typer manipulatorer. Presser er særligt vigtige til store tværsnit, hvor tryk- og deformationskontrol er påkrævet, selv i dybere lag. Hamre implementerer dynamisk deformation ved hjælp af successive slag. I begge tilfælde skal valget af værktøjer og parametre svare til ladningens masse, geometri og egenskaber.
Grundlæggende åbne støbeformningsoperationer
| Operation | Processens princip | Eksempelprodukter og formål |
|---|---|---|
| Forlængelse (langsgående smedning) | Reduktion af tværsnitsarealet og forøgelse af længden ved successive tryk. | Aksler, runde og firkantede stænger, halvfabrikata til bearbejdning. |
| Foruroligende | Reduktion af ladningens højde eller længde, samtidig med at dens tværsnit øges. | Skiver, tykke plader, elementer med øget diameter. |
| Lokal aflejring | Lokal forøgelse af tværsnittet af den valgte sektion. | Trinvise aksler, integrerede flanger. |
| Piercing og stansning | Lav et hul med en dorn og passende støtte. | Emner til ærmer, ringe og elementer med huller. |
| Smedning på en dorn | Forstørrelse af den indre diameter og formning af væggene på dornen. | Bøsninger, cylindriske legemer, ringe. |
| Udfladning og udvidelse | Ændring af produktets tykkelse og bredde ved gentagen tryk. | Smedede plader, flade stænger, rektangulære blokke. |
| Graduering af tværsnittet | Lokal udvidelse og bevægelse af materiale for at producere forskellige diametre. | Trinvise aksler, aksler, maskinelementer. |
| Udjævning og kalibrering | Endelig justering af form og dimensioner inden for smedemulighedernes rammer. | Halvfabrikata med plads til drejning, fræsning eller slibning. |
I praksis kombineres operationerne i en flertrinscyklus. For en stor aksel kan der forekomme skiftevis forlængelse, stukning og genforlængelse. Ringen kan først smedes frit og derefter færdiggøres ved ringvalsning.; dette er to forskellige teknologier, selvom de producerer en beslægtet type produkt.
Hvordan produceres åben-die smedning?
- Materialevalg og batchforberedelse: bestemmelse af kvalitet, smelte, metallurgisk renhed, udgangstilstand, volumen og teknologiske tolerancer.
- Opvarmning: Kontrolleret bringning af ladningen til det temperaturområde, der er passende for den specifikke legering, tværsnit og drift; for store tværsnit er det vigtigt at udligne kerne- og overfladetemperaturerne.
- Forsmedning: nedbrydning af støbestrukturen og dannelse af en mellemliggende form ved forlængelse, stukning eller kombinerede operationer.
- Smedning korrekt: udførelse af efterfølgende passager med forskydning og rotation af lasten, styring af strømningsretningen og deformationsfordelingen.
- Efterbehandling af smedning: opnåelse af det nødvendige tværsnit og geometri af emnet med tillemninger til bearbejdning og fjernelse af overfladelaget, hvis det er nødvendigt.
- Afkøling efter smedning: Valg af kølehastighed i henhold til hærdbarhed, tværsnitstykkelse og risiko for revner eller restspændinger; friluftskøling er ikke altid tilladt.
- Varmebehandling: f.eks. normalisering, udglødning, varmebehandling, opløsningsvarmebehandling eller ældning – afhængigt af legeringen, standarden og ordrebetingelserne.
- Test og accept: kontrol af dimensioner, materialesporbarhed, kemisk sammensætning, nødvendige egenskaber og mulige diskontinuiteter.
Store, højlegerede emner kan kræve flere opvarmningstrin og, under lange cyklusser, genopvarmning mellem operationer. Forkert temperaturfordeling fører til store variationer i formbarheden på tværs af tværsnittet, hvilket kan øge risikoen for revner og forringelse af overfladekvaliteten.
Smedningstemperatur: kulstofstål, rustfrit stål, duplexstål og nikkellegeringer
De fleste store åbne smedegods produceres varm, når den plastiske modstand er lavere, og den mulige grad af deformation er meget større end ved stuetemperatur. For mange ståltyper ligger driftstemperaturerne omtrent inden for et bredt interval omkring 900–1250 °C, men dette interval er ikke en universel smedemanualDen specificerer ikke både start- og sluttemperaturer for nogen arter.
For eksempel har stål med højt kromindhold, duplexstål og nikkelbaserede superlegeringer forskellige begrænsninger relateret til udfældning, sprødhed ved bestemte temperaturområder, oxidation, segregering og overophedning. I nogle legeringer kan selv en lille overskridelse af det passende procesvindue føre til revner eller forringelse af efterfølgende egenskaber.
| Materialegruppe | Vigtigste begrænsninger ved varm smedning | Hvad skal kontrolleres |
|---|---|---|
| Ulegeret og lavlegeret stål | Overophedning, afkulning, kornvækst og revnedannelse ved for lav sluttemperatur. | Ladningstemperatur, smedetemperatur, kølehastighed, tilstand efter varmebehandling. |
| Legeret stål til varmebehandling | Større hærdbarhed og risiko for revner, hvis store tværsnit ikke afkøles korrekt. | Ensartet opvarmning, korrekt smedeproces, afkøling og varmebehandlingsforhold. |
| Austenitiske Cr-Ni og Cr-Ni-Mo stål | Høj modstandsdygtighed over for deformation, oxidation og behovet for korrekt opløsningsbehandling i udvalgte kvaliteter. | Temperaturvindue, overfladekvalitet, endelig mikrostruktur og leveringstilstand. |
| Martensitiske rustfrie stål | Følsomhed over for afkøling, revner og faseændringer. | Opvarmning, afkøling, valg af udglødning eller hærdning og anløbning. |
| Konstant duplex og superduplex | Begrænset temperaturvindue, mulighed for dannelse af skadelige faser og forstyrrelse af ferrit/austenit-forholdet. | Temperatur og opholdstid i ugunstige områder, forarbejdning, efterfølgende overmætning og afkøling. |
| Opløsningsforstærkede nikkellegeringer | Høj modstandsdygtighed over for deformation, risiko for revner ved unormale temperaturer og strukturelle ændringer. | Ladningens homogenitet, smedetemperatur, overfladetilstand, endelig varmebehandling. |
| Udfældningsforstærkede nikkellegeringer | Høj afhængighed af plasticitet af temperatur og deformationshistorik; krav til korn og ældning. | Smedningsvindue for en given legering, kornstørrelse, opløsningsvarmebehandling og ældning. |
Teknologibemærkning: Smedningstemperaturen bør bestemmes i henhold til den specifikke kvalitetsdokumentation, batchstørrelse, starttilstand og krævede leveringsbetingelser. Temperaturområder for udglødning, opløsningsvarmebehandling og ældning. de er ikke erstatninger deformationstemperaturområder.
Smedningsforhold – Hvad betyder værdierne 2:1, 3:1 og 4:1?
En af indikatorerne for deformationsgraden er grad af smedningFor simpel forlængelse af en stang eller barre, under antagelse af omtrent konstant volumen, kan forholdet mellem tværsnitsarealet før og efter operationen anvendes:
Forenklet formel for forlængelse: K = A0 / TIL1 ≈ L1 / L0, hvor A er tværsnitsarealet og L er længden. For en rund stang med konstant diameter over et givet tværsnit: K = (D0 / D1)2.
Eksempel: forlængelse af en massiv skaft med en startdiameter på Ø200 mm til Ø100 mm giver K = (200/100)2 = 4:1, ignorerer tab og tolerancer. Dette illustrerer ændringen i tværsnit; det beviser ikke automatisk ensartet deformation af hele kernen eller fraværet af defekter. I processer, der kombinerer stukning, forlængelse og færdiggørelse, kan smedningsgraden kræve en anden definition og evaluering af hele procesforløbet.
| Indikator | eksempel | Fortolkning og begrænsning |
|---|---|---|
| 2:1 | Ved forlængelse: A0 dobbelt så stor som A1. | Betydelig ændring i tværsnit, men ingen garanti for tilstrækkelig kernebehandling. |
| 3:1 | Ved forlængelse: A0 tre gange større end A1. | I mange anvendelser behandles det som en betydelig behandling; det er ikke en universelt obligatorisk værdi. |
| 4:1 | Ved forlængelse: A0 fire gange større end A1. | Større nominel deformation; kvalitetskrav skal stadig bekræftes ved testning. |
| Flertrins smedning | Skiftevis forskydning og forlængelse. | Evalueringen kræver analyse af operationsrækkefølgen, geometrien og den faktiske deformation. |
Der findes ingen enkelt smedegrad, der garanterer den nødvendige mikrostruktur og indre renhed for alle ståltyper og legeringer. For kritiske smedegods er kombinationen af teknologi, geometri, ultralydsprøvning, mekaniske testresultater, makrostruktur og kravene i den specifikke produktstandard mere afgørende.
Indflydelsen af åben smedning på strukturen og de mekaniske egenskaber
I modsætning til koldbearbejdning kan der forekomme nogle ændringer under varm smedning. genvinding og dynamisk omkrystallisation, og også statiske processer efter deformation. Deres faktiske forløb afhænger af temperaturen, deformationshastigheden og -størrelsen samt legeringens sammensætning. Korrekt udviklet teknologi kan reducere mikrostrukturelle inhomogeniteter efter støbning og forbedre materialeudnyttelsen i kritiske dele.
Det er også vigtigt materialestrømningsretningForlængelse kan forårsage retningsbestemthed af indeslutninger og strukturelle træk, og dermed anisotropi af egenskaber. Kravene til langsgående og tværgående prøver behøver ikke at være de samme. "Fiberjustering" bør ikke sidestilles med fravær af revner, og det bør heller ikke antages, at fiberdannelse forbedrer styrken i alle retninger.
| Egenskab eller karakteristik | Mulig indvirkning af korrekt udført smedning | Hvad bestemmer resultatet |
|---|---|---|
| Støbestruktur | Fragmentering eller transformation af den oprindelige struktur; nogle diskontinuiteter kan være lukkede. | Barrens tilstand, kernedeformation, temperatur, tryk, geometri. |
| Kornstørrelse | Mulighed for at opnå finere korn efter korrekt deformation og omkrystallisation. | Temperatur, deformationshastighed og -størrelse, afkøling, varmebehandling. |
| Trækstyrke Rm | Kan variere med mikrostruktur og endelig termisk tilstand; vokser ikke altid. | Kvalitet, leveringstilstand, varmebehandling, prøveudtagningsretning. |
| Flydespænding Rp0,2 | Afhænger af mikrostruktur og hærdningstilstand, især efter varmebehandling. | Kemisk sammensætning, kølehastighed, opløsningsvarmebehandling, ældning, hærdning. |
| Forlængelse A og sammentrækning Z | De kan forbedres på grund af en mere gunstig mikrostruktur, men afhænger af prøvens orientering. | Materialets renhed, kornstørrelse, termisk tilstand, indeslutninger. |
| Træthedsmodstand | Det kan drage fordel af korrekt materialeplacering og begrænsede interne defekter. | Overfladetilstand, geometri, restspændinger, renlighed, finish. |
| Hårdhed | Det kan stige eller falde afhængigt af den endelige mikrostruktur og forarbejdning. | Tilstand efter smedning, hærdning, anløbning, udglødning og opløsningsvarmebehandling. |
| Anisotropi | Longitudinale og tværgående egenskaber kan variere. | Strømningsretning, segregeringer, inklusioner og prøveudtagningsmetode. |
I udfældningsforstærkede nikkellegeringer, f.eks. Legering 718, er det afgørende at kontrollere kornstørrelse, deformation og efterfølgende varmebehandling samtidigt. Til gengæld er det for austenitiske og duplexstål afgørende at sikre korrekt varmebehandling af opløsningen og kontrol af mikrostrukturen; selve smedeprocessen erstatter ikke den endelige forberedelse af materialet til brug.
Hvilke typer stål og legeringer udsættes for åben smedning?
Åben smedning anvendes til både ulegeret og legeret stål, såvel som til udvalgte korrosionsbestandige ståltyper, varmebestandige legeringer og nikkellegeringer. Muligheden for at producere et specifikt smedeemne afhænger af diameter, batchvægt, smedeoperationsområde, tilsigtet geometri og acceptkravTabellen nedenfor viser typiske materialegrupper, ikke et katalog over automatisk tilgængelige tilstande og dimensioner.
| gruppe | Eksempel på arter | Ansøgning og noter |
|---|---|---|
| Ulegeret kvalitet og konstruktionsstål | C35, C45, S355; passende kvaliteter i henhold til produktkrav. | Aksler, nav, remskiver, maskinkomponenter; vigtigt valg af leveringstilstand og slagprøvning, hvis det er nødvendigt. |
| Stål til varmebehandling | 42CrMo4 / 1.7225, 34CrNiMo6 / 1.6582, 30CrNiMo8 / 1.6580. | Store aksler, spindler, belastede dele; hærdbarhed på tværs af hele tværsnittet bør vurderes. |
| Cr-Mo stål | 25CrMo4 / 1.7218, 34CrMo4 / 1.7220. | Halvfabrikata til maskin- og installationskomponenter; smedeområde og egenskaber afhænger af standarden. |
| Austenitisk rustfrit stål | 1.4301 / 304, 1.4404 / 316L, 1.4571. | Korrosionsbestandige huse, aksler og dele; færdig varmebehandling skal inkluderes, hvor det er nødvendigt. |
| Martensitiske rustfrie stål | 1.4021, 1.4057, 1.4313, 1.4542 / 17-4PH. | Aksler, ringe og fittings; fasetransformationer, hærdning og anløbning eller ældning er vigtige. |
| Duplex 2205 | 1.4462 / UNS S31803 og S32205. | Smedninger og komponenter til kemiske eller marine installationer; vigtig fasesammensætning og korrekt afkøling efter opløsningsvarmebehandling. |
| Superduplex 2507 og Zeron 100 | 1.4410 / S32750, 1.4501 / S32760. | Elementer, der udsættes for aggressive miljøer, kræver streng kontrol af forarbejdningsforhold og strukturel tilstand. |
| Nikkellegeringer Ni-Cr-Mo | Legering 625 / 2.4856, Legering 825 / 2.4858. | Aksler, ringe, smedegods til korrosive anvendelser; deformationsteknologi og sluttilstand er vigtige. |
| Udfældningsforstærkede nikkellegeringer | Legering 718 / 2.4668. | Dele med høje mekaniske krav; kornstørrelse og opløsningens varme-/ældningscyklus er vigtige. |
| Ni-Fe-Cr varmebestandige legeringer | Legering 800 / 800H / 800HT-familien. | Konstruktionsmateriale til brug ved høje temperaturer; varianter har separate UNS- og materialekrav. |
For tryk- og forhøjede temperatursmedninger er det vigtigt at skelne EN- eller UNS-kvaliteten fra den specifikke produktspecifikation. For eksempel identificeres duplexstål 1.4462 undertiden med UNS S32205, mens betegnelsen F51 vises i dokumentationen for specifikke smedestykker i henhold til ASTM A182. Dette bør ikke fortolkes som et ASTM A182-kompatibelt produkt.
Åbne smedninger – former og anvendelser
| Smedningsform | Sådan får du | Eksempel på applikation |
|---|---|---|
| Aksel- og akselsmedninger | Forlængelse med mulig graduering af diametre. | Turbineaksler, drev, aksler, maskinspindler. |
| Smedede runde stænger | Forlængelse og omsmedning med tværsnitskontrol. | Halvfabrikata til drejning og videre forarbejdning. |
| Firkantede og rektangulære stænger | Forlængelse og formning på flade ambolte. | Maskinelementer, værktøjer, specialstrukturer. |
| Smedede plader og blokke | Forstyrrende, udfladning og efterfølgende udfladning passerer. | Plader til maskinelementer, segmenter, store karosserier. |
| Diske og diske | Stikning i aksial retning og diameterformning. | Hjul, skiver, roterende komponenter. |
| Ærmer og hule cylindre | Gennemboring og smedning på en dorn. | Karosserier, cylinderforinger, huse. |
| Smedede ringe | Formning af boring og diameter, nogle gange som et trin før ringvalsning. | Flanger, støtte- og konstruktionsringe. |
| Trinvise aksler | Flere gennemkørsler og lokal forøgelse/reduktion af tværsnit. | Tandhjulsaksler, drivkomponenter, spindler. |
Det er værd at skelne friformsmedning fra den færdige del efter bearbejdning. Smedede emner leveres ofte rå, forbearbejdede eller med specificerede tolerancer. Derfor afspejler "netto"-dimensionerne på tegningen ikke automatisk dimensionerne af barren eller emnet efter smedning.
Smedningstolerancer, tolerancer og materialevægt
Designet af en smedeproces skal tage højde for det materiale, der skal bearbejdes, fjernelse af overfladelag og potentiel fjernelse af barreender eller områder med uønsket struktur. Størrelsen af disse tolerancer afhænger af dimensioner, vægt, form, fastspændingsmetode og den nødvendige endelige tolerance. Der findes ikke et enkelt korrekt antal millimeter tolerance for hvert smedet produkt.
| Type af godtgørelse eller lager | Przyczyna | Vigtighed ved bestilling |
|---|---|---|
| Bearbejdningstillæg | Drejning, fræsning, boring, slibning. | Efterlader en ekstra dimension, der er større end den færdige dimension. |
| Lag til fjernelse af kalk og afkulning | Indflydelsen fra ovnatmosfæren og den høje temperatur. | Tilstrækkelig overfladereserve, især i stål, der er modtagelige for afkulning. |
| Tilladelser for opretning og kalibrering | Mulige geometriske afvigelser og deformationer efter afkøling. | Under hensyntagen til retlinjethed og udløbstolerancer. |
| Gem til at afskære enderne | Fjernelse af dele af et halvfabrikat med ugunstig struktur eller geometri. | Indvirkning på ladningsvægt og udbytte. |
| Materialeprøver | Prøver til destruktiv prøvning, teknologiske udvidelser. | Inkluder placering og retning af prøveudtagningen i leveringsplanen. |
Massen estimeres ved hjælp af ladningsvolumen, legeringens specifikke tyngdekraft og procesudbyttet. Ståldensiteten kan antages at være omtrent 7,85 g / cm3, men for højtlegerede ståltyper og nikkellegeringer bør den faktiske værdi anvendes. Vægten af det færdige emne, den brutto smedevægt og ladevægten er tre forskellige størrelser.
Defekter ved åbne smedegods og deres årsager
| Type af defekt eller problem | Typisk årsag | En metode til at detektere eller begrænse |
|---|---|---|
| Overfladesprækker | Forkert smedetemperatur, store lokale deformationer, ladningsdefekter. | Temperaturkontrol, visuel inspektion, MT eller PT afhængigt af materialet. |
| Indvendige revner | Ugunstig spændings- og temperaturfordeling i tværsnittet. | Driftsvalg, langsommere opvarmning/køling, UT-test. |
| Rulning eller krympning af overfladen | Forkert materialeflow og dannelse af folder. | Geometrikontrol af efterfølgende gennemløb, visuel inspektion og overfladetestning. |
| Inhomogenitet af kerne smedning | For lille deformation i en del af tværsnittet, forkert geometri af ladningen. | Smedningssekvensdesign, simuleringer, makrostruktur og UT-studier. |
| Resterende porøsitet eller diskontinuitet efter støbning | Metallurgiske defekter i ladningen eller utilstrækkelige forhold til deres indeslutning. | Kvalitetskontrol af barrer og ultralydsprøvning. |
| Overophedning og kornvækst | Temperaturen er for høj, eller opvarmningstiden er for lang. | Kontrol af ovn, tid, temperaturer og evaluering af mikrostruktur. |
| Skalering og afkulning | Oxiderende atmosfære og lang eksponering for høje temperaturer. | Ovnatmosfære, tidsstyring, bearbejdningstillæg. |
| For høj hårdhed eller revner efter afkøling | Upassende kølecyklus for en legering med høj hærdbarhed. | Kølekontrol, udglødning, varmebehandling. |
| Fasedefekter i duplex | Ugunstig temperatur og afkølingshistorik, adskillelse af sekundære faser. | Termisk cykluskontrol, mikrostruktur og egenskabsstudier. |
| Forkerte dimensioner eller bøjning | Ujævn deformation, smedeasymmetri, spændinger efter afkøling. | Opmåling, tillæg, rettning og mekanisk bearbejdning. |
Det er vigtigt at skelne mellem defekter, der opstår under smedning, og dem, der allerede er til stede i ladningen. Tilstedeværelsen af resterende porøsitet, ikke-metalliske indeslutninger eller revner efter støbning kræver inspektion, der er passende i forhold til komponentens betydning. Den alt for generelle påstand "materialet blev smedet, så interne defekter forsvandt" er teknisk set uberettiget.
Fri smedning vs. smedning og valsning
| Egenskab | Gratis smedning | Dropsmedning | Rullende |
|---|---|---|---|
| Metode til formning | Efterfølgende tryk fra simple værktøjer tillader materialet at flyde frit. | Udfyldning af en fordybning med en designet form. | Deformation mellem roterende ruller. |
| Typisk batchstørrelse | Enkeltstående eller små; store produkter mulige. | Mellemstore og store serier er normalt rentable. | Effektiv serie af halvfabrikata med et gentageligt tværsnit. |
| Typisk produkt | Aksler, blokke, remskiver, bøsninger, specielle halvfabrikata. | Elementer med en formgeometri tæt på den færdige del. | Stænger, plader, profiler, bånd og udvalgte ringe. |
| Værktøjspris | Typisk en lille del af prisen på formede matricer. | Betydelige omkostninger ved fremstilling og vedligeholdelse af matricer. | Høje linjeomkostninger, lave enhedsomkostninger ved høj volumen. |
| Produktnøjagtighed | Kræver normalt bearbejdningstillæg. | Større repeterbarhed og mindre tolerancer mulige. | God repeterbarhed af typisk produkttværsnit. |
| Fleksibilitet af dimensioner | Stor, afhængigt af smedjens kapacitet. | Begrænset af værktøjsgeometri. | Afhænger af valseværkets produktsortiment. |
For store aksler eller individuelle komponenter fremstillet ud fra en tegning kan åben smedning være økonomisk rentabel. For seriedele med komplekse konturer kan smedning være mere fordelagtig. Når der er behov for en standardstang, rullet materiale kan opfylde kravene uden omkostningsfuld individuel omsmedning; valget afhænger dog af den tekniske dokumentation og driftsparametre.
Standarder for åbne smedegods – PN-EN, ASTM og godkendelseskrav
En produktstandard definerer meget mere end blot den kemiske sammensætning af en kvalitet: den kan regulere materialets form, leveringstilstand, mekaniske krav, prøveudtagningsmetode, kvalitetskontrol og dokumentation. For smedegods bør den valgte standard være passende til anvendelsen og produktet, og ikke kun på grund af stålets lignende navn.
| En standard eller gruppe af standarder | Omfang og betydning i smedegods |
|---|---|
| PN-EN 10250-1:2022-08 | Generelle tekniske betingelser for levering af smedegods med åben matrice, smedede stænger og udvalgte halvfabrikata til ringvalsning. |
| PN-EN 10250-2:2022-08 | Ulegeret kvalitetsstål og specialstål til smedegods med åben matrice. |
| PN-EN 10250-3:2022-08 | Speciallegeret stål med krav, der er relevante for en given produktgruppe. |
| PN-EN 10250-4:2021-10 | Korrosionsbestandige ståltyper: herunder austenitisk, martensitisk, ferritisk og austenitisk-ferritisk. |
| EN 10222 (relevante dele) | Stålsmedeemner til trykbærende udstyr; valg af den rigtige del til materialet og brugsforholdene. |
| EN-10088 3 | Tekniske leveringsbetingelser for udvalgte halvfabrikata, stænger, profiler og stænger af korrosionsbestandigt stål; dens anvendelsesområde erstatter ikke automatisk smedestandarden. |
| ASTM A788 / A788M | Generelle krav til en gruppe af stålsmedeemner, når der henvises til dem i den relevante produktspecifikation. |
| ASTM A182 / A182M | Udvalgte smedede eller valsede flanger, fittings og beslag fremstillet af legering og rustfrit stål til tryksystemer. |
| EN 10228 (relevante dele) | Ikke-destruktiv prøvning af stålsmedeemner, herunder udvalgte overflade- og ultralydsprøvningsmetoder. |
| EN 10204 | Typer af inspektionsdokumenter, herunder 3.1-godkendelsescertifikatet; selve dokumentet specificerer ikke yderligere test ud over specifikationens omfang. |
| EN ISO 6892-1 | Test af metallers trækstyrke ved stuetemperatur. |
| EN ISO 6506-1 / EN ISO 6507-1 | Hårdhedstest i henhold til metoden Brinell i Vickers. |
Seria PN-EN 10250 Den dækker direkte åbne støbegods til generelle tekniske anvendelser, hvilket gør den særlig vigtig for denne teknologi. Separate specifikationer kan gælde for trykkomponenter, turbiner, ventiler eller højt belastede strukturer. I sidste ende er kravene i ordren og den specificerede standard i dens specifikke udgave bindende.
Kvalitetskontrol af åbne smedegods
| Kontrolområde | Eksempel på forskning og dokumenter | Dlaczego er bare fedt |
|---|---|---|
| Sporbarhed | Smeltenummer, kvalitetsbetegnelse, produktionsdokument. | Forbindelse af smedningen med udgangsmaterialet og testresultaterne. |
| Kemisk sammensætning | Smelteanalyse; om nødvendigt produktanalyse. | Bekræftelse af materialeidentifikation og standardkrav. |
| Mekaniske egenskaber | Trækprøve, hårdhedstest, slagprøve – hvis det er nødvendigt. | Verifikation af parametre for den ønskede leveringsstatus. |
| UT ultralydstestning | Test for volumetriske diskontinuiteter i henhold til specifikke kriterier. | Vurdering af den interne kvalitet af store tværsnit. |
| MT/PT-forskning | Magnetisk partikel- eller penetrantprøvning, i henhold til materiale og specifikation. | Detektion af diskontinuiteter på overfladen og under overfladen. |
| Struktur og korn | Mikrostrukturtest, fasefraktion, kornstørrelse – når det er nødvendigt. | Særligt vigtigt for duplex, superduplex og nogle nikkellegeringer. |
| dimensioner | Målinger af diameter, længde, retlinjethed, tillæg. | Egnethed til fremstilling af en færdig del. |
| dokumentation | Godkendelsesbevis 3.1 eller andre angivne dokumenter. | Liste over test og overholdelse af aftalte specifikationer. |
Der kan udføres test på smedegodset efter et specifikt trin i den mekaniske eller termiske bearbejdning, da overfladelaget og den mikrostrukturelle tilstand påvirker deres effektivitet. Før du bestiller, bedes du også fastslå UT-godkendelsesklasse, prøveudtagningsretning og materialetilstand, som de krævede egenskaber gælder for.
Hvordan bestiller man en åben smedning?
En velforberedt tilbudsanmodning giver mulighed for et estimat af teknologi, materialeforbrug, brutto smedevægt, muligheden for at opnå de nødvendige tværsnitsegenskaber og produktionstid. Især for individuelle smedegods til ingeniør-, energi- og kemisk industri er det vigtigt at inkludere:
- Arter og betegnelser: f.eks. 42CrMo4, 1.4462, UNS N06625, samt den gældende standard og krævede udgave.
- Teknisk tegning: geometri, færdige dimensioner, tolerancer og funktionelt relevante overflader.
- Produktform: stang, aksel, trinaksel, muffe, skive, blok, plade eller ring.
- Mængde og enhed: styk, totalvægt, kommercielle længder, hvis relevant for ordren.
- Leveringsstatus: rå efter smedning, udglødet, varmebehandlet, opløsningsbehandlet eller ældet i henhold til materialekravene.
- Mekaniske krav: Rm, Re/Rp0,2, hårdhed, slagstyrke samt placering og retning af prøveudtagning.
- Kvalitetskrav: UT, MT, PT, strukturelle prøvninger, tilladte diskontinuiteter og godkendelsesdokumentation.
- Tilladelser og overfladetilstand: Netto- og bruttodimensioner, indledende bearbejdning, tilstand efter rettning.
- Arbejdsforhold: mekaniske belastninger, temperatur, korrosivt miljø eller drift i en trykbærende anordning.
Eksempel på forespørgselsskrivning: Smedning med åben form af kvalitet 42CrMo4, Ø120 × 700 mm brutto, endelige dimensioner Ø110 × 650 mm, tilstand efter varmebehandling, godkendelsescertifikat 3.1 og UT-test i henhold til aftalte kravDe endelige produktionsdimensioner og muligheden for at opnå en given nettodiameter skal bekræftes teknologisk. For højtlegerede ståltyper og nikkellegeringer anbefales det også at angive varmenummeret og materialedokumentationen tydeligt.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad er forskellen mellem friformsmedning og matrisesmedning?
Ved åben smedning deformeres materialet mellem simple værktøjer og fylder ikke det lukkede hulrum, der er formet som den færdige del. Ved lukket smedning dikteres formen af smedningshulrummet. Åben smedning er særligt fleksibel til store produkter og korte serier.
Er smedet stang altid stærkere end valset stang?
Nej. Styrken afhænger af kvalitet, tværsnit, deformationsgrad, varmebehandling og testning. To produkter af samme kvalitet kan have sammenlignelige eller forskellige egenskaber afhængigt af den krævede standard og leveringsbetingelser.
Hvad betyder et smedeforhold på 4:1?
I det simple tilfælde af forlængelse var tværsnitsarealet af barren fire gange større end tværsnitsarealet efter smedning. Dette beviser ikke automatisk, at identisk deformation blev opnået i hele produktets tykkelse.
Forsvinder støbefejl under smedning?
Ikke altid. Noget porøsitet kan reduceres med passende teknologi, men der er stadig nogle diskontinuiteter. Nødvendig testning, især ultralydstestning, bruges til at evaluere produktet.
Kan duplex- og superduplexstål smedes frit?
Ja, under passende valgte teknologiske forhold. Kontrol af temperatur, ferritisk-austenitisk struktur, ugunstige udfældninger og forhold efter varmebehandling er afgørende.
Kan legering 625 og legering 718 bruges som smedegods?
Ja. Disse er dog forskellige legeringer med forskellige hærdningsmekanismer og fremstillingskrav. Legering 718 kræver særligt omhyggelig udvælgelse af dens struktur og efterfølgende ældningsbetingelser.
Er friformsmedning et samleklart produkt?
Ikke nødvendigvis. Det er ofte et halvfabrikat med bearbejdningstillæg og en aftalt leveringsbetingelse. Det kan også forbearbejdes eller fremstilles til et specifikt produktionstrin.
Hvilken standard gælder for åbne smedegods?
For stål til generelle tekniske anvendelser er PN-EN 10250-serien nøglen. For trykbelagte produkter kan de relevante dele af EN 10222 eller ASTM/ASME-specifikationer gælde.
Er stålkvaliteten og dimensionerne tilstrækkelige til bestilling?
For et simpelt halvfabrikat kan dette give dig mulighed for at begynde at prissætte, men for kritiske dele har du også brug for standard, leveringsbetingelser, tolerancer, mekaniske egenskaber og accepttests.
Ændrer friformsmedning retningen af materialets fibre?
Ja, deformation kan forårsage orientering af mikrostrukturelle træk og indeslutninger. Dette kan føre til forskelle i egenskaber i længde- og tværretningen.
Hvorfor bliver et smedeemne nogle gange smedet flere gange?
Stiknings- og forlængelsessekvenser hjælper med at definere den ønskede geometri og påvirker tøjningsfordeling og struktur. Nødvendigheden og antallet af operationer afhænger af råmaterialet, materialet og de nødvendige egenskaber.
Hvad betyder 3.1-certifikatet for et smedegods?
Dette er en type inspektionsdokument, der overholder EN 10204, og som er udstedt på baggrund af den krævede produktinspektion. Bestemmelsen "3.1" specificerer ikke automatisk omfanget af UT-, slag- eller mikrostrukturprøvning – disse krav skal specificeres separat.
Friformsmedning – resumé
Åben smedning er en af de grundlæggende metoder til fremstilling af store og specielle halvfabrikata af stål og metallegeringer. Det muliggør produktion af aksler, stænger, skiver, muffer og blokke med en høj grad af dimensionsfrihed og relativt lave værktøjsomkostninger. Fordelene afhænger af korrekt designet teknologi, og kvaliteten skal vurderes i forhold til den specifikke kvalitet, størrelse, termiske tilstand og acceptstandard.
Spørgsmål relateret til egenskaberne efter deformation suppleres af undersøgelsen af omkrystallisationsglødning i homogeniserende udglødningProdukttyperne er også beskrevet på de følgende sider: smedegods med åben form oraz smedede stænger.
Valg af materiale og teknologi: Hvis du har brug for et smedeemne med ikke-standardiserede dimensioner, fra en specifik stålkvalitet eller nikkellegering, bedes du sende tegning, nettodimensioner, mængde samt leverings- og testkrav. kontakt@alfa-tech.com.plPå dette grundlag kan produktionens gennemførlighed vurderes, og metoden til fremstilling af halvfabrikata kan vælges.
